„Klo III“ blev åbnet i Berlin 1. juledag, 1971. De andre to oprindeligt beliggende i Haupt- og Nestorstrasse – er forlængst lukket. Kun det 3. offentlige toilet overlevede, og det har om muligt indprentet sig endnu mere hos dem, der har besøgt Berlin, end slottet Charlottenburg eller Museumsinsel. For dette værtshus, som lettest kan beskrives som en blanding af en rutchebane og et kuriositetskabinet, tiltrækker ikke kun mange turister, men også lokale, som har udnævnt „das Klo“ til deres stamværtshus. Intet under efter 41 år – det er jo nærmest et halvt liv.

Alene det at komme ind er besværligt. Når man skal forbi dørmanden, bliver man angrebet af en vandstråle, og varm luft fra gulvet får kjolernetil at flyve i ægte Marilyn Monroe-stil. Lige indenfor til højre står et terrarie med alverdens skrækkelige væsener, der får selv den mest fattede til at skrige: En fugleedderkop, en leguan og en boa. For at gøre det hele værre, river en – i det mindste uægte – blotter sin frakke op og stikker sin erigerede plastikdims frem i gangen. Længere inde ilokalet fortsætter løjerne: Borde flyver op og ned, barstole vælter, dukker dumper ned fra loften og slår gæsterne i hovedet med en hammer. Stalaktitter styrter ned under vild larm, lyn farer igennem lokalet, og i højtalerne lyder det, som om een eller anden trækker en kat i halen. Efter sigende får værtshusejeren mange af sine idéer til dette anderledes „offentlige toilet“, når han sidder på toilettet (det rigtige!). „Førhen havde vi en hems på toilettet, hvor vi opbevarede alverdens ting.“

Forresten:
Skylningstiderne er fra klokken 19-?,
i weekenden til klokken ?,
og der er kun lukket to gange om året: Juleaften og nytårsaften!